Rentefradrag 2026: hvad du reelt får tilbage — og hvor du tjekker det

Rentefradraget er det vigtigste skattefradrag, en dansk boligejer har — men det er også et af de mest misforståede. I 2026 er fradragsværdien typisk ca. 25,6% af dine renteudgifter, og den særlige nedsættelse for renter over 50.000 kr. er gradvist udfasende. Denne guide forklarer hvad du får i hånden, hvordan du tjekker det på årsopgørelsen, og hvilke renteudgifter der ikke kan fratrækkes.

Hvad er rentefradrag?

Rentefradrag er den skattemæssige værdi af, at du kan trække dine renteudgifter fra i din skattepligtige indkomst. Renteudgifter regnes som negativ kapitalindkomst, og den nedsætter den del af din samlede indkomst, som beskattes — dog ikke 1:1, men med en bestemt fradragsprocent, der afhænger af niveau, kommune og ægtefælleforhold.

Fradragsværdi i 2026

Fradragsværdien afhænger af, hvor stor din negative nettokapitalindkomst er, og hvilken kommune du bor i. I 2026 er satserne forenklet til ca. 25,6% for alle, med små variationer på +/- 0,5 procentpoint pga. forskelle i kommuneskat. Tidligere fandtes en bonusberegning på renteudgifter under 50.000 kr. (par: 100.000 kr.), der gav et lidt højere fradrag — men den særordning udfases.

Hvilke renter kan fratrækkes?

Hovedreglen er, at alle renter på gæld er fradragsberettigede — så længe gælden er pligtmæssig og dokumenteret. Det dækker:

• Renter på realkreditlån (inklusive bidragssatser)
• Renter på banklån og kassekreditter
• Renter på SU-lån og statslige studielån
• Renter på forbrugslån og kreditkort
• Renter af gæld til private (familielån, hvis dokumenteret)
• Renter af restskat (de første 6 måneder)

Sådan tjekker du fradraget på årsopgørelsen

Tjek disse felter, når du logger ind på skat.dk:

1. Felt 41 — Renteudgifter af gæld til realkredit, pengeinstitutter mv.
2. Felt 42 — Renteudgifter af gæld til private (kræver dokumentation)
3. Felt 43 — Renteudgifter af studielån
4. Felt 44 — Renteudgifter af kreditkortgæld og forbrugslån

De fleste banker og realkreditinstitutter indberetter automatisk — men det er dit ansvar at kontrollere tallene. Hvis du har omlagt et lån midt i året, kan der opstå fejl. Se vores guide om omlægning af lån for hvordan en omlægning påvirker både rente og fradrag.

Eksempel: din reelle nettorenteudgift

Antag at du har et realkreditlån på 2 mio. kr. med 2% rente. Din årlige renteudgift er ca. 40.000 kr. Med fradragsværdi på 25,6% er din skattemæssige besparelse ca. 10.240 kr. Din reelle nettorenteudgift er derfor ca. 29.760 kr. — eller ca. 1,49% effektiv rente.

Tre faldgruber, der koster danskerne penge

1. Forveksling af bidragssats og rente

På et realkreditlån betaler du både en pålydende rente og en bidragssats til instituttet. Begge er fradragsberettigede, men hvis du kun indtaster renten, mangler du potentielt 5.000–15.000 kr. årligt på en typisk villaøkonomi. Tjek altid både rente- og bidragsbeløb i årsopgørelsen fra dit realkreditinstitut.

2. Glemte renter på familielån

Hvis du betaler renter til en bror, forælder eller anden privat långiver, er rentebeløbet fradragsberettiget — men kun hvis lånet er dokumenteret med skriftlig aftale, og renten er betalt. Mange glemmer at oplyse felt 42 og går glip af fradraget.

3. Tro at fradraget kompenserer for høj rente

Det er en farlig forsimpling, når en banksælger siger: "Et forbrugslån til 12% rente er reelt kun ~9% efter fradrag." For det første kan forbrugslån i nogle tilfælde have kapacitet til kun delvist fradrag pga. negativ kapitalindkomstgrænse, og for det andet er 9% stadig 9% — markant højere end et realkreditlån. Lad aldrig fradragsargumentet stå alene som beslutningsgrundlag.

Historisk udvikling og hvor satsen er på vej hen

Rentefradraget er nedsat løbende siden 1980'erne, hvor topraten var oppe på 73%. Skattereformerne i 1987, 1994, 1999 og 2010 sænkede gradvist værdien, og den særlige nedsættelse fra 2012 for renter over 50.000 kr. er nu under udfasning. Politisk debatteres yderligere stramninger jævnligt — særligt med argument om at boligejere ikke bør subsidieres i samme grad som i dag.

Opsummering

Rentefradraget er en vigtig — men ofte overvurderet — del af boligejer-økonomien. I 2026 får du typisk ca. 25,6% af dine renteudgifter tilbage gennem skatten, og du skal selv sikre dig, at felt 41–44 på årsopgørelsen er korrekte. Ægtefæller bør tjekke fordelingen, husejere bør medregne bidragssatserne, og ingen bør lade fradragsargumentet stå alene som grund til at optage ny gæld. Brug fradraget aktivt i din planlægning — men regn altid på den reelle nettorenteudgift.